Når et barn har fødselsdag, holder vi det for gruppen om formiddagen.
Vi pynter op med flag og lys. Sidder i rundkreds, synger fødselsdagssang, råber hurra og hygger os.
Efter madpakker spiser vi det barnet har med hjemmefra; det kan være: frugt, lagkage, kagemand, kage, boller, is eller andet. Der deles ud til alle børn.
Det er op til barn og forældre, at bestemme hvad der skal tages med, men vi beder om, at der kun deles én ting ud.
Sommetider bliver vi også inviteret hjem til børnene og holde fødselsdag. Det vil vi meget gerne; det er altid en succes for både fødselsdagsbarnet og kammeraterne. Hvis du gerne vil invitere os hjem, så snak med personalet om, hvordan det praktisk kan lade sig gøre...
Hverken børn eller voksne har gaver med.
Hvis I inviterer til private fester, så ser vi gerne at I holder det udenfor vores regi - altså heller ikke sætter indbydelser i børnenes rum, tak.